{"id":448,"date":"2024-03-21T21:43:30","date_gmt":"2024-03-21T20:43:30","guid":{"rendered":"https:\/\/www.hayat.dk\/da-dk\/nyheder\/?p=448"},"modified":"2024-03-21T21:48:46","modified_gmt":"2024-03-21T20:48:46","slug":"aeg-industrien-slaar-hvert-aar-7-milliarder-hanekyllinger-ihjel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.hayat.dk\/da-dk\/erhverv\/aeg-industrien-slaar-hvert-aar-7-milliarder-hanekyllinger-ihjel\/448\/","title":{"rendered":"\u00c6g-industrien sl\u00e5r hvert \u00e5r 7 milliarder hanekyllinger ihjel"},"content":{"rendered":"

P\u00e5sken st\u00e5r for d\u00f8ren, og vi er omgivet af \u00e6g og af nuttede gule kyllinger som symboler p\u00e5 liv og genopstandelse. I sk\u00e6rende kontrast st\u00e5r det faktum, at der p\u00e5 verdensplan hvert \u00e5r bliver sl\u00e5et omkring syv milliarder hanekyllinger ihjel i \u00e6g-industrien, f\u00e5 timer efter de er udkl\u00e6kkede.<\/p>\n

Det oplyser Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet<\/a> \/ K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n

De bliver typisk gasset eller kv\u00e6rnet levende. For hanekyllingerne kan i sagens natur ikke l\u00e6gge \u00e6g, og der er tale om racer, som det ikke kan betale sig at fede op som slagtekyllinger.<\/p>\n

Beregninger viser<\/a>, at det koster \u00e9n dollar per aflivet hanekylling, hvilket alts\u00e5 bliver til en \u00e5rlig omkostning p\u00e5 cirka syv milliarder dollars eller 48 milliarder kroner. S\u00e5 aflivning er en betydelig udgift for industrien.<\/p>\n

\u201dUd over det indlysende etiske problem i systematisk at sl\u00e5 s\u00e5 kolossalt mange dyr ihjel, er de m\u00e5der, man lige nu fors\u00f8ger at l\u00f8se problemet p\u00e5, ogs\u00e5 uholdbare i et st\u00f8rre perspektiv,\u201d siger Rebecca Rutt, som er lektor ved Institut for F\u00f8devare- og Ressource\u00f8konomi og forsker i blandt andet industriel animalsk produktion.<\/p>\n

Efter pres fra dyrerettighedsorganisationer har enkelte lande nu forbudt denne praksis, herunder Tyskland, \u00d8strig og Frankrig. I Danmark er det stadig lovligt, og herhjemme sl\u00e5r vi \u00e5rligt godt tre millioner daggamle hanekyllinger ihjel \u2013 og de kommer ogs\u00e5 fra frilandsh\u00f8ns og \u00f8kologiske h\u00f8ns. Men at indf\u00f8re et forbud er if\u00f8lge Rebecca Rutt ikke en reel l\u00f8sning:<\/p>\n

\u201dI de lande, hvor aflivning er blevet gjort ulovlig, sender man ofte hanekyllingerne ud af landet. De ender steder, hvor de billigst muligt – ofte under meget ringe forhold – bliver holdt i live akkurat l\u00e6nge nok til, at loven tillader, at de bliver slagtet, hvorefter de ofte bliver brugt til produktion af hunde- og kattefoder.<\/p>\n

S\u00e5 ud fra et dyrevelf\u00e6rdsperspektiv er forbud ikke en l\u00f8sning,\u201d siger Rebecca Rutt, som sammen med forskerkollega Jostein Jakobsen fra Universitetet i Oslo i et studie har gransket de alternativer til aflivning af hanekyllinger, som der arbejdes p\u00e5 eller allerede er i brug.<\/p>\n

\"\"
Foto: Getty Images (K\u00f8benhavns Universitet)<\/figcaption><\/figure>\n

Er l\u00f8sningerne lappel\u00f8sninger?<\/h3>\n

Mange dyrevelf\u00e6rds-organisationer peger p\u00e5, at en bedre l\u00f8sning er helt at undg\u00e5, at hanekyllingerne kommer til verden. Som respons kappes biotek-virksomheder i flere lande derfor \u2013 nogle steder st\u00f8ttet af offentlige midler – om at udvikle teknologier til at det form\u00e5l.<\/p>\n

Teknologierne g\u00e5r bl.a. ud p\u00e5 ved hj\u00e6lp af forskellige metoder at fastsl\u00e5 kyllingens k\u00f8n i fosterstadiet, s\u00e5 hannerne kan destrueres f\u00f8r udrugningen \u2013 ideelt p\u00e5 s\u00e5 tidligt et stadie som muligt. Mindst \u00e9n teknologi fors\u00f8ger endda at udnytte den naturlige genetiske plasticitet, som fugle har, til at \u00e6ndre kyllingefostrenes k\u00f8n.<\/p>\n

\u201cDe teknologiske l\u00f8sninger bliver fremstillet som win-win, fordi industrien kan spare penge p\u00e5 udrugning og arbejdskraft, der kan spares energi, og man sparer selvf\u00f8lgelig kyllingernes liv. Og det er naturligvis godt isoleret set. Men samtidig fungerer den slags \u2019l\u00f8sninger\u2019 systembevarende for en industri, som er gennemsyret af etiske problemer for de kyllinger, der f\u00e5r lov at leve,\u201d siger Rebecca Rutt.<\/p>\n

Hun henviser bl.a. til problemerne med br\u00e6kkede brystben hos \u00e6gl\u00e6ggende h\u00f8ns; turbokyllinger, der opfedes s\u00e5 hurtigt, at deres organer og ben ikke kan klare presset fra deres egen kropsv\u00e6gt; og hakning og kannibalisme mellem stressede kyllinger, der mangler plads og sollys og\/eller g\u00e5r i flokke, som er for store til at dyrene kan etablere naturlige hierarkier.<\/p>\n

\"\"
Foto: Getty Images (K\u00f8benhavns Universitet)<\/figcaption><\/figure>\n

H\u00f8ns skal kunne begge dele<\/h3>\n

Vil man l\u00f8se dilemmaerne i industrien og f\u00f8devaresystemet, er man n\u00f8dt til at se p\u00e5 det som et hele, mener forskeren:<\/p>\n

\u201dAflivningen af hanekyllinger kan ses som et udtryk for en industri, der er drevet af en effektivitets-logik p\u00e5 grund af voldsom konkurrence. Sammen med en intensiveret avl af specialiserede kyllingeracer gennem \u00e5rtier har systemet gjort hanekyllinger af \u00e6gl\u00e6ggende h\u00f8ns v\u00e6rdil\u00f8se,\u201d siger Rebecca Rutt og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

Det specialiserede avlsarbejde stammer navnlig fra 1950ernes USA, hvor man for alvor begyndte en intensiv avl, s\u00e5ledes at nogle racer blev avlet til at l\u00e6gge s\u00e5 mange og s\u00e5 store \u00e6g som muligt, mens andre racer blev avlet til at tage mest muligt p\u00e5 i v\u00e6gt p\u00e5 kortest tid.<\/p>\n

Det er resulteret i h\u00f8ns, der i dag l\u00e6gger cirka 300 \u00e6g om \u00e5ret, men ikke er s\u00e6rlig k\u00f8dfyldte, og slagtekyllinger, der vokser sig to kilo tunge p\u00e5 35 dage.<\/p>\n

\u201dMin egen og kollegers forskning viser, at en hel del kyllingeproducenter gerne vil have en produktion i mindre skala og lavere tempo for p\u00e5 den m\u00e5de at forbedre dyrenes leveforhold. Og m\u00e5ske vende tilbage til de gamle dual purpose-kyllingeracer, der b\u00e5de kan bruges til \u00e6g- og k\u00f8dproduktion \u2013 dog i meget mindre m\u00e6ngder.<\/p>\n

Men de f\u00e6rreste ville i dag kunne overleve dette \u00f8konomisk. Den slags skift kr\u00e6ver mere fundamentale \u00e6ndringer i systemet, som skal drives frem af lovgivning, der typisk kommer efter pres fra offentligheden,\u201d siger Rebecca Rutt og slutter:<\/p>\n

\u201dS\u00e5 det at kaste mere lys p\u00e5 en praksis som aflivning af hanekyllinger og samtidig se de nuv\u00e6rende \u2019l\u00f8sninger\u2019 i et st\u00f8rre perspektiv er en vigtig del af denne proces.\u201d<\/p>\n

Milliard-Industri<\/h3>\n