Hvert eneste sekund skubber Golfstr\u00f8mmen mere end 150 millioner kubikliter varmt vand fra det Caribiske hav mod nord. Det lune vand str\u00f8mmer syd om Island og ind i Nords\u00f8en, hvor det holder klimaet mildt og v\u00e5dt i landene omkring.<\/p>\n
Str\u00f8mmen vender et sted nord for Island og str\u00f8mmer tilbage ned langs den gr\u00f8nlandske \u00f8stkyst. Nu er vandet dog ikke l\u00e6ngere varmt, men er blevet afk\u00f8let. Koldt vand er dog ikke det eneste, str\u00f8mmen sl\u00e6ber med.<\/p>\n
Sm\u00e5dyr, der har optaget giftstoffer, som er ledt ud i havet fra industrien i USA og dele af Europa, bliver f\u00f8rt hertil. Her bliver de spist af fisk, som igen bliver spist af s\u00e6ler og hvaler. Og sidst, men ikke mindst, bliver s\u00e6lerne spist af isbj\u00f8rnene.<\/p>\n
N\u00e5r de \u00f8stgr\u00f8nlandske fangere skyder og spiser isbj\u00f8rne, s\u00e6ler og hvaler, f\u00e5r de derfor store m\u00e6ngder af disse milj\u00f8gifte ind i kroppen.<\/p>\n
If\u00f8lge nye forskningsresultater har \u00f8stgr\u00f8nl\u00e6nderne nogle af de h\u00f8jeste niveauer af milj\u00f8gifte i verden. Og for nogle af stofferne ser det ud til, at det bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre, forklarer Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen, der er professor p\u00e5 Institut for Folkesundhed p\u00e5 Aarhus Universitet og en af forskerne bag unders\u00f8gelsen.<\/p>\n
– Den gode nyhed er, at vi kan se, at regulering virker. Eksempelvis er niveauet af PCB faldet signifikant, efter det blev udfaset. Derimod er der i PFAS-gruppen af kemikalier kun f\u00e5 ud af flere tusinde stoffer, der er blevet reguleret, siger hun og forts\u00e6tter:<\/p>\n
– Generelt har befolkningen i \u00d8stgr\u00f8nland en st\u00f8rre koncentration af mange af disse stoffer i kroppen end folk p\u00e5 den gr\u00f8nlandske vestkyst og i Danmark. Hvilke pr\u00e6cise helbredseffekter, det har, ved vi ikke n\u00f8jagtigt, fordi befolkningen p\u00e5 \u00f8stkysten er s\u00e5 lille, at vi statistisk ikke kan konkludere det ud fra vores data.<\/p>\n
Selvom Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen ikke kan sige noget specifikt om, hvordan milj\u00f8giftene p\u00e5virker indbyggerne i \u00d8stgr\u00f8nlands helbred, findes der dog unders\u00f8gelser af andre og st\u00f8rre befolkningsgrupper, hvor man kender nogle af effekterne, forklarer hun.<\/p>\n
– Vi finder store koncentrationer af PFAS i indbyggerne p\u00e5 \u00d8stgr\u00f8nland. Fordi PFAS er en samlebetegnelse for mere end 4000 forskellige stoffer, er vi dog n\u00f8dt til at se p\u00e5 den additive effekt af PFAS-stofferne for at finde sundhedsp\u00e5virkningen.<\/p>\n
– Vi ved fra andre unders\u00f8gelser, at PFAS p\u00e5virker fosterets v\u00e6kst hos gravide kvinder. Det giver en lavere f\u00f8dselsv\u00e6gt, og det kan p\u00e5virke et barns udvikling og sundhed negativt. Desuden ved vi, at stofferne p\u00e5virker immunforsvaret blandt andet gennem vaccinationsrespons hos b\u00f8rn. Derfor er det selvf\u00f8lgelig bedst at undg\u00e5 dem s\u00e5 vidt muligt.<\/p>\n
En af m\u00e5derne, \u00f8stgr\u00f8nl\u00e6nderne kan undg\u00e5 PFAS og andre milj\u00f8gifte p\u00e5, er ved at spise mindre isbj\u00f8rn, s\u00e6l og hval, forklarer Rune Dietz, der er professor p\u00e5 Institut for Ecoscience p\u00e5 Aarhus Universitet og som ogs\u00e5 har v\u00e6ret en del af unders\u00f8gelsen.<\/p>\n
– B\u00e5de isbj\u00f8rne og rings\u00e6ler har h\u00f8je niveauer af PFAS i sig. I Scoresbysund er der et stort indtag af disse arter, og vi ser derfor ogs\u00e5, at indbyggerne i byen har h\u00f8jere niveauer af PFAS i kroppen.<\/p>\n
– L\u00e6ngere sydp\u00e5 i Tasiilaq spiser de i stedet tandhvaler s\u00e5som grindehvaler, sp\u00e6khuggere og hvidn\u00e6sede delfiner. Her har befolkningen mindre PFAS, men h\u00f8jere niveauer af andre gifte i kroppen.<\/p>\n
I Gr\u00f8nlands hovedstad Nuuk og p\u00e5 vestkysten generelt, spiser folk langt mere fisk og f\u00e6rre marine pattedyr. Det betyder, at de generelt har lavere niveauer af milj\u00f8gifte i kroppen. Faktisk ligger PFAS-niveauer nogenlunde p\u00e5 niveau med befolkningen i Danmark, forklarer Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen.<\/p>\n
– N\u00e5r man sammenligner Vestgr\u00f8nland og Danmark, er der ikke den store forskel. Gravide i Aarhus og Nuuk har nogenlunde de samme koncentrationer af PFAS i kroppen. Begge bruger de samme forbrugerprodukter, og befolkningen i Nuuk spiser generelt importerede f\u00f8devarer fra Danmark og ikke s\u00e5 meget traditionel gr\u00f8nlandsk kost.<\/p>\n
– I \u00d8stgr\u00f8nland er det helt anderledes. Her er niveauerne meget h\u00f8jere. I Scoresbysund ser vi over ti gange h\u00f8jere koncentrationer af milj\u00f8gifte, og det stammer alts\u00e5 prim\u00e6rt fra deres marine kost.<\/p>\n
If\u00f8lge Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen er gr\u00f8nl\u00e6nderne udm\u00e6rket klar over, at isbj\u00f8rne og hvalk\u00f8d er fyldt med giftstoffer. Men det er sv\u00e6rt at \u00e6ndre \u00e6ldgamle traditioner.<\/p>\n
– I Scoresbysund har de tradition for at spise isbj\u00f8rne. N\u00e5r en fanger skyder en isbj\u00f8rn, har familien mad til det meste af vinteren. Det bliver alts\u00e5 ogs\u00e5 et \u00f8konomisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, siger hun.<\/p>\n
Mange af de milj\u00f8gifte, som forskerne har unders\u00f8gt, g\u00f8r os ikke \u00f8jeblikkeligt syge. I stedet ophober de sig langsomt i cellerne, og det er den livslange eksponering, vi skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, fort\u00e6ller Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen.<\/p>\n
– Specielt b\u00f8rn og gravide skal passe p\u00e5. I \u00d8stgr\u00f8nland er de virkelig p\u00e5 vej op i det r\u00f8de felt, s\u00e5 det er vigtigt, at der bliver gjort noget, siger hun.<\/p>\n
Da det ikke er muligt at fjerne giftstofferne fra naturen, er det eneste, man kan g\u00f8re at \u00e6ndre sin kost. Og jo l\u00e6ngere nede i den marine f\u00f8dek\u00e6de, maden stammer fra, desto bedre, forklarer Rune Dietz. <\/p>\n
– Giftstofferne bliver optaget af sm\u00e5 organismer. De bliver eksempelvis spist af sm\u00e5 fisk, som s\u00e5 f\u00e5r et skud gift i kroppen, hver gang de spiser. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r fisken en st\u00f8rre koncentration af gift end mikroorganismen. Den akkumulering forts\u00e6tter hele vejen op i f\u00f8dek\u00e6den. Derfor har isbj\u00f8rne, som befinder sig aller\u00f8verst, flere giftstoffer i sig, siger han.<\/p>\n
Fisk er alts\u00e5 bedre, selvom de indeholder ogs\u00e5 sm\u00e5 m\u00e6ngder giftstoffer. Desuden vil det v\u00e6re godt at spise lam, rensdyr og moskusokser, som ogs\u00e5 findes nogle steder p\u00e5 Gr\u00f8nland, forklarer Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen.<\/p>\n
– Problemet med at skaffe rensdyr eller moskusokser p\u00e5 Gr\u00f8nland er, at du skal kende nogen, der skyder dem. Du kan ikke k\u00f8be k\u00f8det i supermarkedet s\u00e6rligt mange steder, da det kr\u00e6ver dyrl\u00e6gekontrol. Derfor kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at l\u00e6gge kosten om, n\u00e5r man bor isoleret p\u00e5 \u00f8stkysten.<\/p>\n
Selvom l\u00e6gerne oftest er bekymrede for kvinder og b\u00f8rn, n\u00e5r det kommer til milj\u00f8giftene, viser forskningen, at m\u00e6ndene har de h\u00f8jeste koncentrationer.<\/p>\n
Det skyldes to ting, forklarer Eva Bonefeld-J\u00f8rgensen.<\/p>\n
– Umiddelbart tror vi, at det er m\u00e5den, de spiser p\u00e5. M\u00e6nd spiser generelt set mere, og eksempelvis spiser de ofte mere isbj\u00f8rnek\u00f8d end kvinderne.<\/p>\n
– Desuden er der noget, som kunne tyde p\u00e5, at m\u00e6nd har sv\u00e6rere ved at udskille nogle af disse stoffer. Eksempelvis PFAS. Studier fra dyr tyder p\u00e5, at det kvindelige k\u00f8nshormon \u00f8strogen fremmer udskillelsen, mens det mandlige k\u00f8nshormon testosteron h\u00e6mmer den. <\/p>\n
Kvinderne har desuden mulighed for at komme af med nogle af milj\u00f8giftene, n\u00e5r de menstruerer, overf\u00f8rer dem til et foster eller ammer. N\u00e5r de ammer, f\u00e5r barnet dog stofferne i stedet. Derfor er det vigtigt, at der is\u00e6r i \u00d8stgr\u00f8nland bliver sat ind med anbefalinger til en kost\u00e6ndring, forklarer hun.<\/p>\n
– De fleste gr\u00f8nl\u00e6ndere ved godt, at de b\u00f8r spise mindre isbj\u00f8rn, hval og s\u00e6l. Men det er en stor del af deres kultur og ikke noget, man lige \u00e6ndrer fra den ene dag til den anden. Det tager tid.<\/p>\n
Studietype: Befolkningsunders\u00f8gelse<\/p>\n
Ekstern finansiering: Studiet har modtaget st\u00f8tte fra Milj\u00f8styrelsen i Danmark.<\/p>\n
Interessekonflikt: Forskerne erkl\u00e6rer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet.<\/p>\n
Link til videnskabelig artikel: Diet, lifestyle and contaminants in three east Greenland Inuit municipalities<\/a><\/p>\n