Nej til ghettoer og ja til blandede bydele. S\u00e5dan l\u00f8d parolen i 2018, da VKL-regeringen gav kommunerne en r\u00e6kke redskaber til at omdanne og byforny almene boligomr\u00e5der. Nu skulle det v\u00e6re slut med parallelsamfund.<\/p>\n
Indsatsen l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 at tiltr\u00e6kke nye beboere til de udsatte boligomr\u00e5der, men det har haft negative konsekvenser for de nuv\u00e6rende beboere i f.eks. Gellerup og Tingbjerg, forklarer Lasse Kjeldsen, ph.d ved Aalborg Universitet, der har unders\u00f8gt byudviklingens forhold i praksis.<\/p>\n
\u201dKommuner og boligselskaber tager prim\u00e6rt h\u00f8jde for \u00f8nsker fra magtfulde interessenter og eventuelle tilflyttere fremfor de nuv\u00e6rende beboere, n\u00e5r det kommer til byudviklingen. N\u00e5r omr\u00e5derne skal integreres i den omkringliggende by, betyder det f.eks. markant fort\u00e6tning med nye boliger eller nye veje ind gennem omr\u00e5derne, som bestemt ikke st\u00e5r h\u00f8jt p\u00e5 de eksisterende beboeres \u00f8nskelister,\u201d siger ph.d. Lasse Kjeldsen, der ogs\u00e5 er chefkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling.<\/p>\n
De oprindelige beboere f\u00e5r simpelthen ikke indflydelse p\u00e5 byudviklingen. Det skaber frustrationer hos b\u00e5de beboerne og de praktikere, der arbejder med beboerne til hverdag, fordi de f\u00f8ler sig holdt uden for indflydelse.<\/p>\n
I en ny afhandling konkluderer Lasse Kjeldsen bl.a., at dilemmaer mellem at prioritere investorer og tilflyttere p\u00e5 den ene side og de eksisterende beboere p\u00e5 den anden, stiller praktikerne overfor nogle vanskelige valg i byudviklingsprocessen.<\/p>\n
For beboerne er det is\u00e6r de magtfulde akt\u00f8rers manglende vilje til at uddelegere indflydelse til beboerne og afs\u00e6tte de n\u00f8dvendige ressourcer, der g\u00f8r det sv\u00e6rt for beboerne at gennemskue og engagere sig i den komplekse og langvarige proces.<\/p>\n
\u201dDet er paradoksalt, at man vil skabe en blandet bydel, uden at lytte ret meget til dem, der bor der. En blandet bydel opst\u00e5r ikke af sig selv. Man kan ikke bygge sig til en blandet by. Man skal underst\u00f8tte den sociale udvikling ogs\u00e5, og d\u00e9t form\u00e5r man ikke rigtig med de nuv\u00e6rende indsatser,\u201d siger han.<\/p>\n
Forskningen viser, at der er st\u00f8rre forpligtelse fra magtfulde interessenter \u2013 som kommuner og boligselskaber \u2013 til at sikre beboerinddragelse og beboernes muligheder for at fastholde deres engagement gennem l\u00e6ngere tid.<\/p>\n
Men ikke desto mindre, s\u00e5 bliver inddragelse af beboerne ofte nedprioriteret, n\u00e5r byudviklerne prioriterer professionel ekspertise over inddragelse af beboernes perspektiver.<\/p>\n
\u201dDe professionelle og toppen i organisationerne bestemmer det meste, og s\u00e5 kan beboerne komme med input efterf\u00f8lgende. Hvis man vil \u00e6ndre det, skal der l\u00e6gges markant flere ressourcer i at f\u00e5 beboerne i tale og opbygge en styringsstruktur, hvor deres besyv kommer med, og de faktisk kan v\u00e6re med til at tage beslutninger,\u201d siger han.<\/p>\n
Han peger ogs\u00e5 p\u00e5, at man i oppefra og ned-tilgangen ikke form\u00e5r at inkludere de ressourcer, der faktisk kender milj\u00f8erne omkring de almene boliger.<\/p>\n
\u201dMan tr\u00e6kker ikke tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 de gode ressourcer, n\u00e5r det kommer til byudviklingsprocessen. Der er f.eks. boligsociale helhedsplaner, lokale foreninger og NGO\u2019er, som ikke rigtigt bliver aktiveret i processen. Man har ikke rigtig t\u00e6nkt den sociale dimension af byudviklingen med,\u201d siger forskeren.<\/p>\n
Parallelsamfundsaftalen i 2018 p\u00e5lagde kommuner og boligorganisationer at omdanne en r\u00e6kke udvalgte almene boligomr\u00e5der s\u00e5ledes, at andelen af almene familieboliger nedbringes til h\u00f8jst 40 procent.<\/p>\n
Men lovgivningen tog ikke h\u00f8jde for den allerede eksisterende forskning fra lande som Holland, Canada, USA og England.<\/p>\n
\u201dDen danske Parallelsamfundslovgivning er et s\u00e6rsyn i international sammenh\u00e6ng. I andre lande har man gjort sig en del erfaringer med, at den her type af omdannelse af sociale boligomr\u00e5der til blandede bydele ogs\u00e5 kan have negative konsekvenser, s\u00e6rligt for dem, der bor i omr\u00e5derne i forvejen. Det mener jeg ikke vi har taget h\u00f8jde for i den danske lovgivning. Risikoen er, at vi ikke opn\u00e5r Parallelsamfundsaftalens m\u00e5l om at nedbryde parallelsamfund og dermed forbedre integrationen af udsatte borgere i samfundet\u201d, siger han.<\/p>\n
Samlet set viser afhandlingen, at omdannelsesprojekterne er domineret af et bystrategisk perspektiv, der prioriterede den langsigtede strategiske byudvikling p\u00e5 bekostning af de nuv\u00e6rende beboere p\u00e5 kortere sigt.<\/p>\n
Tiltr\u00e6kning af investeringer og tilflyttere prioriteres over at im\u00f8dekomme de nuv\u00e6rende beboeres \u00f8nsker og behov, planl\u00e6gningsekspertise prioriteres over beboerinddragelse og omdannelse af det fysiske milj\u00f8 prioriteres over sociale og lokalsamfundsudviklende indsatser.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nuv\u00e6rende beboere i marginaliserede boligomr\u00e5der bliver nedprioriteret til fordel for investorer, tilflyttere og magthavere. Det konkluderer nyt projekt fra Aalborg Universitet og Center for Boligsocial Udvikling.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":364,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jnews-multi-image_gallery":[],"jnews_single_post":[],"jnews_primary_category":[],"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-363","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danmark"],"yoast_head":"\n