USA har sendt fire astronauter i kredsløb om Månen og planlægger igen at sætte mennesker på overfladen. Men amerikanerne er langt fra alene. Flere lande arbejder målrettet på at etablere baser på Månen i de kommende år.
Hvis mennesker skal opholde sig der i længere tid, kræver det dog mere end bemandede missioner. Det kræver avancerede robotter, der kan arbejde selvstændigt og udnytte de ressourcer, som allerede findes på Månen.
“Hvis vi skal blive deroppe på en bæredygtig måde, kan vi ikke tage alt med fra Jorden. Vi er nødt til at bruge de ressourcer, der allerede er på Månen. Og det kræver robotter,” siger lektor Simon Bøgh, der er co-director på Space Tech Center ved Aalborg Universitet (AAU).
Aalborg udvikler månerobot
På Aalborg Universitet arbejder forskere og studerende nu på at udvikle en selvkørende robot, der på sigt skal sendes til Månen. Inden for de næste 5-10 år er ambitionen at have teknologien klar til en egentlig mission.
Den første prototype af måneroveren er tæt på færdig og forventes klar til test 1. maj 2026. Her skal den afprøves i et simuleret månelandskab på Jorden.
Robotten skal kunne køre autonomt og håndtere opgaver som at undersøge, udvinde og transportere ressourcer. Det kan være vandis, der kan omdannes til ilt, eller regolit – det støvede overfladelag – som kan bruges til byggematerialer.
“Vi starter med at bygge og teste teknologien her på Jorden, men ambitionen er at udvikle systemer, der skal sendes til Månen,” siger Simon Bøgh.
Faktaboks: Kapløbet mod Månen
- Kina planlægger en bemandet Månemission inden 2030
- Europa og Japan har sikret sig pladser på kommende Artemis-missioner
- Indien har et mål om en bemandet mission til Månen inden 2040
- Rusland og Kina har ambitioner om at bygge en bemandet månebase inden 2035
Ekstreme forhold stiller krav
At sende teknologi til Månen stiller store krav. Robotten skal kunne klare vakuum, kraftig stråling og temperaturer fra omkring −170 til +120 grader. Samtidig skal den kunne modstå både månestøv og de voldsomme vibrationer under en opsendelse.
Derfor arbejder forskerne med at gøre robotten såkaldt “space-graded”, hvor alle komponenter er designet til at fungere under ekstreme forhold.
Samtidig skal robotten kunne operere uden konstant menneskelig styring.
“På Månen kan du ikke styre en robot med en joystick i realtid. Den skal selv kunne træffe beslutninger ved hjælp af kunstig intelligens, og det er vi også ved at udvikle,” siger Simon Bøgh.
“Det er ikke nok, at robotten virker i et laboratorie. Den skal fungere i et miljø, hvor selv små fejl kan få hele missionen til at fejle,” siger Simon Bøgh.
Studerende spiller en central rolle
Projektet er tæt integreret i undervisningen på Aalborg Universitet, hvor studerende bidrager aktivt til udviklingen. Universitetet har siden 2003 sendt flere studenterbyggede satellitter i kredsløb om Jorden og samarbejder med den europæiske rumorganisation, European Space Agency (ESA).
Erfaringerne herfra bruges nu i arbejdet med månerobotten, som er næste skridt i udviklingen af dansk rumteknologi.
Fremtidens månebaser
Robotter som den fra Aalborg skal i fremtiden kortlægge terræn, udvinde ressourcer og forberede områder til menneskelig aktivitet.
Ifølge forskerne bliver robotter afgørende for at skabe en varig tilstedeværelse på Månen. De kan arbejde konstant og i miljøer, hvor mennesker ikke kan opholde sig i længere tid.
Dermed kan dansk teknologi blive en vigtig brik i fremtidens månebaser.
“Artemis II er et vigtigt skridt, men det næste bliver at opbygge en egentlig tilstedeværelse på Månen. Her spiller robotter en afgørende rolle, fordi de kan arbejde kontinuerligt og i miljøer, hvor mennesker ikke kan opholde sig,” siger Simon Bøgh.