Fra venstre: Tahir Siddique, Theis Fonseca Holmene, Benedicte Bernhardis og Martin Dommerby. (Foto: Proff Turf / PR)

Proff Turf drives af Theis Fonseca Holmene og Benedicte Bernhardis, der på kort tid har opbygget en virksomhed, som både græsentusiaster, fodboldklubber og fagfolk har fået øjnene op for. Og det er ikke hvem som helst, der lægger navn og hænder til. Theis står i dag med ansvaret for græsset på AGF’s nye stadion i Aarhus – et prestigeprojekt i dansk fodbold.

“Man hyrer ikke hvem som helst til at stå for græsset på et nybygget superligastadion,” siger Tahir Siddique. “Theis er i en liga for sig – både fagligt og i sin dedikation. Theis’ passion for græs er ikke bare et arbejde, det er en livsmission. Når store stjerner som Patrick Mortensen og Mikael Anderson løber på banen, er det i Theis’ græs, de sætter støvlerne. Det kræver noget særligt.”

Professionel græspleje

Proff Turf adskiller sig fra konkurrenterne ved at tilbyde højprofessionelle produkter og rådgivning, som tidligere kun var forbeholdt golfbaner og stadioner – men i en form, der kan bruges hjemme i haven af gør-det-selv-folket.

Med sæsonpakker, der indeholder produkter og vejledning til hver måned – og i vækstsæsonen guider Proff Turf deres kunder til en tæt og grøn plæne der kan gøre alle naboerne misundelige – uden pesticider og uden gætværk.

[Artiklen fortsætter efter annoncen.]

“Det tager ca. 10 minutter at pleje 100 kvm græs med vores løsning,” forklarer Benedicte. “Theis har haft ansvaret for banerenoveringen af Danmarks nationalstadion og besøgt flere Premier League-klubber for at lære af de bedste. Det er den erfaring, den nørdede viden og den kæmpe passion, som man som helt almindelig haveejer nu kan få glæde af. Det er lidt vildt, at man kan stå i sin egen baghave og give sin plæne samme behandling som en superligabane,” siger Benedicte.