Svenske Polestar gør det mere trygt at købe en brugt Polestar 2
Polestars Pre-owned-program introducerer certifikater for batteriets tilstand på brugte Polestar 2-biler. Hver bil gennemgår en grundig 112-punkts inspektion for at blive certificeret som en garanteret brugt Polestar.

Polestar introducerer battery state-of-health (BSOH) certifikater til brugte Polestar 2-biler.
Certifikatet er en del af Polestars Pre-owned-program, hvor udvalgte biler vender tilbage til partnernetværket og sælges som certificerede brugte.
Her får kunden et overskueligt og transparent overblik over bilens batteristatus og kapacitet.
Den brugbare batterikapacitet opgives i procent, så man kan købe en brugt Polestar 2 med ro i maven og vished om, at batteriet er i god stand.
20 over-the-air (OTA) softwareopdateringer
Siden lanceringen i 2020 har Polestar 2 gennemgået over 20 over-the-air (OTA) softwareopdateringer, som løbende har forbedret bilen.
Opdateringerne har blandt andet givet øget effektivitet og længere rækkevidde gennem smartere batteristyring, ny funktionalitet som Apple CarPlay og Android Auto samt adgang til populære apps som Waze og YouTube.
Med regelmæssige softwareopdateringer kan også købere af brugte Polestar 2 være sikre på, at deres bil altid er opdateret med de nyeste funktioner.
112-punkts tjek
For at blive certificeret som en pre-owned Polestar gennemgår hver bil et omfattende 112-punkts tjek hos et autoriseret servicepunkt.
Derudover stiller Polestar dokumentation til rådighed for kilometertal, servicehistorik og ejerskab – alt sammen uafhængigt verificeret – for at bekræfte bilens historik.
Alle pre-owned Polestar-biler leveres med 24 måneders garanti samt den resterende del af den 8-årige* batterigaranti.
*Den resterende del af den 8-årige / 160.000 km (100.000 miles) garanti – afhængigt af hvad der indtræffer først. Hvis batteriets state-of-health falder til under 70 % af dets oprindelige kapacitet inden for de første 8 år fra bilens første registreringsdato, udskiftes batteriet uden omkostninger.