Migrantarbejdere i Danmark har urimelige arbejdsforhold

Polsk elektriker Malgorzata Kosior: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår.
Foto: Claus Boesen / Dansk El-Forbund

Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau.

Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang.

Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport.

– Vi fik altid de værste arbejdsopgaver, og hvis man stillede kritiske spørgsmål, så blev man fyret.

Sådan fortæller den 30-årige polske elektriker Malgorzata Kosior, der gennem fire år har arbejdet som vikar i den danske byggebranche, til fagbladet Elektrikeren.

Malgorzata Kosior, der i dag er fastansat i en dansk virksomhed med overenskomst og danske kolleger, nikker genkendende til flere af de konklusioner, der fremgår af en ny rapport fra Aalborg Universitet, der dokumenterer forholdene for udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen.

Ifølge rapporten ’Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen’ udfører udenlandske arbejdere konsekvent det mest farlige, nedslidende og beskidte arbejde. Arbejdsulykker anmeldes sjældent, der mangler lønudbetaling, og der fortælles om trusler om vold og menneskehandel.

Bare det at få adgang til de mest almindelige hjælpemidler til det daglige arbejde kan være en udfordring, fortæller Malgorzata Kosior til fagbladet Elektrikeren.

– Som kvinde bruger jeg størrelse syv i arbejdshandsker, men i vikarbureauet skulle vi kæmpe for overhovedet at få udleveret nogen arbejdshandsker. På et tidspunkt skulle vi arbejde på et byggeri, hvor der var fyldt med vand i kælderen. Vi ventede tre uger på at få udleveret gummistøvler, og indtil da måtte vi arbejde i de våde kældre i almindelige sko. Det havde danske elektrikere aldrig fundet sig i.

Forskningsrapporten fortæller også om, at boliger, som migrantarbejdere får stillet til rådighed af arbejdsgivere, giver anledning til mistrivsel. Næsten enstemmigt beskriver migrantarbejderne de anviste boliger som mangelfulde, kolde og overfyldte med utilstrækkelig adgang til bad og køkken. Mange deler værelse og sågar seng med andre migrantarbejdere.

– For nogle af migrantarbejderne bliver det lidt af en ond spiral, hvor arbejdsgiveren ender med at have dem i sin hule hånd. Du får en arbejdsgiver, som skaffer dig en seng og står for alt med bankkonto, skattekort, MitID osv. Hvis du også er dårlig til engelsk, så skaber den relation et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren, som ’står for det hele’, forklarer Robert Olejnik, der selv er polskfødt og i dag arbejder som faglig konsulent i Dansk El-Forbund København.

– Vi har set flere eksempler på, at migrantarbejdere, der bliver fyret, efterfølgende bliver smidt ud af deres bolig eller indkvartering på trods af, at de har betalt for boligen og ifølge lejeloven har en måneds opsigelse.

Ifølge forskningsrapporten er tilsyn i forhold til migrantarbejdere i Danmark svært, da disse oftest bliver beordret til at stoppe arbejdet, forlade pladsen eller gemme sig, når Arbejdstilsynet ankommer.

Total
0
Shares
Related Posts
Read More

128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS

På to års dagen for krigens begyndelse i Ukraine er der over 11.000 fordrevne ukrainere i beskæftigelse i Danmark. 128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS, hvor de leverer serviceoplevelser indenfor rengøring og kantine.
Read More

CEPOS: Bryd kommunernes affaldsmonopol

Rigtig mange danskere betaler unødigt meget for at få hentet deres affald af kommunen, viser ny CEPOS-analyse. Derfor anbefales det at bryde kommunernes affaldsmonopol.