Firedoblet: Alkoholfri øls succes fortsætter

Salget af alkoholfri øl mere end firedoblet de seneste ti år. I 2023 solgte bryggerierne i Bryggeriforeningen 11,5% mere alkoholfri øl end året før. Og de tilbyder flere og flere forskellige alkoholfri øl.
Foto: © Pixabay / DesignDrawArtes

Der behøver ikke nødvendigvis at være alkohol i glasset, når man skåler i øl. Sådan synes flere og flere danske øl-nydere at mene. Sidste år fandt hele 8,3 millioner liter alkoholfri øl vej til danskernes ganer fra bryggerierne i Bryggeriforeningen, og det er 11,5% mere end i 2022.

Dermed er salget af alkoholfri øl mere end firedoblet de seneste ti år.

”Succesen for alkoholfri øl har primært to årsager. Dels er bryggerierne blevet bedre til at brygge alkoholfri øl, som er en nydelse at drikke. Dels rammer den alkoholfri øl perfekt ned en trend, hvor det gælder om at være sund uden at gå på kompromis med kvaliteten”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.

I takt med alkoholfri øls popularitet bliver der flere forskellige øl at vælge imellem. I 2022 bryggede Bryggeriforeningens medlemmer 63 forskellige alkoholfri øl, mens antallet i 2023 steg til 68. De dækkede næste hele spektret af øltyper – lige fra Pilsner og Classic over de humleprægede typer, India Pale Ale (IPA) og Lys Ale, og til syrlige øl. Endnu skylder bryggerierne dog danskerne en alkoholfri Stout.

Langt de fleste alkoholfri øl bliver sandsynligvis nydt derhjemme. I al fald bliver 87% af de alkoholfri øl købt i butikkerne, mens 13% serveres på barer og restaurationer.

Et varieret udbud af alkoholfri øl er tilgængeligt for danske ølnydere

Om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark.

Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed.

Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.

Total
0
Shares
Related Posts
Read More

128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS

På to års dagen for krigens begyndelse i Ukraine er der over 11.000 fordrevne ukrainere i beskæftigelse i Danmark. 128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS, hvor de leverer serviceoplevelser indenfor rengøring og kantine.
Read More

CEPOS: Bryd kommunernes affaldsmonopol

Rigtig mange danskere betaler unødigt meget for at få hentet deres affald af kommunen, viser ny CEPOS-analyse. Derfor anbefales det at bryde kommunernes affaldsmonopol.