Coop får ny bestyrelse: Pernille Skipper sætter sig i formandsstolen

Coops landsråd, der fredag tiltrådte en historisk aftale med OK a.m.b.a., valgte lørdag ny bestyrelse. Pernille Skipper blev valgt til formand uden modkandidater.
Foto: Steven Biccard

Foreningen bag Coop, Coop amba, valgte på landsrådsmødet i Middelfart lørdag ny bestyrelse. Pernille Skipper blev valgt til formand, og dermed bliver hun den 11. formand, siden Severin Jørgensen i 1896 sad for bordenden i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). Pernille Skipper afløser Lasse Bolander, der efter 16 år på posten ikke genopstiller.

”Jeg er meget taknemmelig for tilliden. Med den meget klare opbakning fra landsrådet til aftalen med OK er fundamentet for andelsbevægelsen version 2.0 lagt. Nu skal huset bygges. Vi skal involvere mange flere af vores 2 millioner medlemmer og blive langt skarpere på Coops særlige værdier – vores lokale forankring, bæredygtighed og medlemseje. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med både Coop Danmark, vores mange medlemsvalgte og ikke mindst de mange ansatte,” siger Pernille Skipper.

Aftalen med OK a.m.b.a. betyder blandet andet, at Coop Danmark får tilført to milliarder kroner i ny kapital. Coop amba og OK a.m.b.a. skyder i udgangspunktet hver en milliard ind i Coop Danmark og får dermed cirka halvdelen af ejerskabet hver. Samtidig får OK a.m.b.a. bestemmende indflydelse over Coop Danmark.

Foto: Steven Biccard

Ud over formandsvalget var der valg til to ledige bestyrelsesposter i Coop amba, som efter afstemning gik til Morten René Pedersen, medlem af bestyrelsen i Fjerritslev & omegns Brugsforening, og Rasmus Willig, medlem af bestyrelsen for SuperBrugsen Hellerup.

Coop ambas bestyrelse består herefter af:

  • Pernille Skipper (formand)
  • Christian Busch (næstformand)
  • Krista Skovgaard Hansen (medarbejderrepræsentant)
  • Carsten Bank-Mikkelsen
  • Kirsten Herløv
  • Kristine Martin Berg
  • Mads Svaneklink
  • Peter Nielsen
  • Morten René Pedersen
  • Rasmus Willig
  • Niels Mayland (tilforordnet – formand for landsrådet)
  • Kristian Herlufsen (tilforordnet – Coop amba medarbejderrepræsentant)
Total
0
Shares
Related Posts
Read More

Fastfoodkæde: Medbring din egen tallerken og få 15% rabat

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat.
Read More

Æg-industrien slår hvert år 7 milliarder hanekyllinger ihjel

Æg-industrien slår på verdensplan hvert år syv milliarder hanekyllinger ihjel, straks de er udklækkede, fordi de hverken kan lægge æg eller er værd at opdrætte som slagtekyllinger. I flere lande har man forbudt denne praksis, men hverken forbud eller de andre løsninger, der er i spil, er holdbare, lyder det fra forsker på Københavns Universitet.
Read More

128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS

På to års dagen for krigens begyndelse i Ukraine er der over 11.000 fordrevne ukrainere i beskæftigelse i Danmark. 128 ukrainere har arbejde i servicekoncernen ISS, hvor de leverer serviceoplevelser indenfor rengøring og kantine.