Karl Edvard Nielsens gravminde bliver fjernet fra Mindelunden

Kirkeminister Morten Dahlin har besluttet, at Karl Edvard Nielsens gravsten skal fjernes fra Det Store Gravfelt i Mindelunden for modstandsfolk under den tyske besættelse.
Morten Dahlin (V) overtog posten som minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde den 23. november 2023. Foto: By-, Land- og Kirkeministeriet

Nationalmuseet har bidraget med opklaring af, at Karl Edvard Nielsen ikke var modstandsmand, men sabotagevagt, og at han sandsynligvis blev skudt ved en fejl af Gestapo i sit hjem i 1944.

Nationalmuseet har fjernet Karl Edvard Nielsen fra modstandsdatabasen, og omtalen af ham på Mindelundens hjemmeside er opdateret med den nye viden.

Kirkeminister Morten Dahlin udtaler om beslutningen:

”Gravfred er en alvorlig sag, som skal behandles med den nødvendige respekt. Men Mindelunden er både en kirkegård og en vigtig påmindelse om vores fælles historie og prisen for et frit Danmark.

Vi må aldrig glemme de modige mænd og kvinder, som kæmpede imod nazismen og besættelsesmagten med livet som indsats. Derfor skal vi selvfølgelig også reagere, når vi finder ud af, at danskere, der arbejdede for besættelsesmagten, bliver mindet i Mindelunden.”

I årene umiddelbart efter besættelsen skete der opgravning og sløjfning af enkelte gravsteder, hvor det blev vurderet, at de begravede havde udvist national uværdig optræden under besættelsen. I de tilfælde blev gravstenen fjernet og tilplantet med lyng. Det sker nu også for Karl Edvard Nielsens gravsten. Opgravning og flytning af de jordiske rester er dog ikke relevant efter omtrent 80 år i jorden.

Karl Edvard Nielsens gravsten bliver fjernet fra Mindelunden. Det kommer til at ske på mærkedagen for Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig 9. april. Det oplyser kirkeminister Morten Dahlin.

Nærmere undersøgelse af et navn på Mindemuren

Det har siden etableringen af Mindelunden i 1945 været kendt, at gravfelterne og Mindemuren i Mindelunden nævner enkelte personer, som ikke havde tilknytning til modstandskampen, men som døde i tysk varetægt, enten i Danmark eller i bl.a. kz-lejre.

Disse personer er også løbende blevet vurderet, når der er kommet oplysninger frem om, at de har været kriminelle eller arbejdet for besættelsesmagten.

Vurderingen er dog afhængig af tilgængeligt arkivmateriale, herunder PET’s arkiver fra besættelsen, som er klausulerede indtil 2025.

En af disse personer er en stud.jur. Henning Jørgensen, som blev deporteret til kz-lejren Buchenwald for at være homoseksuel og døde dér. Der har været rygter om, at Henning Jørgensen var nazist, men tidligere undersøgelser i bl.a. tyske arkiver har ikke fundet dokumentation herfor.

På baggrund af medieomtale i Weekendavisen den 15. marts 2024 har By-, Land- og Kirkeministeriet dog bedt Mindelunden om at udarbejde en plan for en nærmere undersøgelse af Henning Jørgensens baggrund med henblik på en vurdering af, om hans navn skal fjernes fra Mindemuren.

Undersøgelsen kan om nødvendigt afvente frigivelsen af PET’s arkiver, der blandt andet rummer Bovrupkartoteket og en række andre dokumenter om danskere i tysk-nazistisk tjeneste.

Total
0
Shares
Related Posts
Read More

Dansk støtte på 785 mio. kr. til Afrikas udvikling

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen har i dag annonceret et nyt dansk bidrag på 785 mio. kr. til Den Afrikanske Udviklingsfond. Danmark giver 785 millioner kr. til grøn omstilling og el i Afrika.