Forbudslisten udvides med Qatar og Rusland

Det er strafbart at modtage donationer fra Russian Imperial Movement (RIM) og Sheikh Eid Bin Mohammad Al Thani Charitable Association (Eid Charity) fra Qatar.

Nu bliver det strafbart at modtage donationer fra Russian Imperial Movement (РусскоеИмперскоеДвижениe) alias RIM og Sheikh Eid Bin Mohammad Al Thani Charitable Association alias Eid Charity (عيد الخيرية).

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme har vurderet, at der er grundlag for at optage organisationerne Russian Imperial Movement (РусскоеИмперскоеДвижениe) alias RIM og Sheikh Eid Bin Mohammad Al Thani Charitable Association alias Eid Charity (عيد الخيرية) på forbudslisten.

Udlændinge- og integrationsministeren har derfor efter indstilling fra centeret truffet afgørelse om at optage de to organisationer på forbudslisten.

Organisationerne er optaget på forbudslisten fra den 8. december 2023.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:

”Der eksisterer lommer i Danmark og i udlandet, der ønsker at underminere vores demokrati og frihedsrettigheder. Som skaber splittelse. Det er desværre en kendsgerning.

Forbudslisten er ét af vores værktøjer til at bekæmpe de lommer. Jeg er glad for, at vi nu kan tilføje yderligere to organisationer til listen.”

Personer på Forbudslisten

NavnFødselsdatoNationalitetFødestedAdresse og
opholdsland
Dato for optagelse
på listen
1Rashed Sad Rashed Ali Alolaimi25.04.1964KuwaitKuwaitKuwait23.03.2022

Juridiske personer på Forbudslisten

NavnAdresseLedelseDato for optagelse på listen
1Revival of Islamic Heritage Society (RIHS) (جمعية إحياء التراث الإسلامي)State of Kuwait, Al Asimah Governorate, Block 5, Qurtaba, P.O. Box 5585, Safat, KuwaitTariq al-Isa15.06.2022
2International Islamic Charity Organization (IICO) alias International Islamic Charitable OrganizationState of Kuwait, Hawali Governorate, Shuhada Area, P.O. Box: 3434, Safat,13035 KuwaitAbdullah Maatouq Al-Maatouq05.07.2023
3Assalam CharityC/O Oussama El-Saadi, Rosenhøj Allé 3, st. tv, 8260 Viby J.Oussama Mohamad El Saadi05.07.2023
4Russian Imperial Movement (Русское Имперское Движениe) alias RIMPO Box 128, 197922 Sankt Petersborg, Russiske FøderationStanislav Anatolyevich Vorobyev, Denis Valliullovich Gariyev, Nikolay Nikolayevich Trushchalov08.12.2023
5Sheikh Eid Bin Mohammad Al Thani Charitable Association alias Eid Charity (عيد الخيرية)Hazm Al Markhiya – bygning 2, 945. gade, Region 33, Doha, QatarAli Mesfar al-Qahtani, Sheikh Muhammad Eid Muhammad Thani Al Thani08.12.2023

Forbudslisten

Forbudslisten er en liste over fysiske og juridiske personer, som vil modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark via donationer.

Det er ikke tilladt at modtage donationer fra personer på listen. På denne side kan du se, hvem der er optaget på listen.

Listen skal modvirke, at personer og organisationer mv., som modarbejder demokrati og frihedsrettigheder, kan donere til modtagere i Danmark.

Loven om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer blev vedtaget af Folketinget i marts 2021.

Forbudslisten kan offentliggøres med følgende oplysninger, hvis der er tale om en fysisk person: navn, nationalitet, opholdsland, fødselsdato, fødested og adresse, såfremt denne er kendt.

Hvis der er tale om en juridisk person, skal følgende oplysninger offentliggøres: navn, logo, adresse og ledelse. Det afhænger af en konkret vurdering, hvilke oplysninger der vil være nødvendige at offentliggøre for at sikre en præcis identifikation af personen på listen.

Total
0
Shares
Related Posts