Coop dropper kødbakker: Indfører hakkekød i plastikposer

Et nyt syn i køledisken: Coop bliver først til at introducere plastposer om hakket kød til de danske forbrugere. Der er 70 procent mindre plast i den såkaldte flowpack-pose sammenlignet med den traditionelle kødbakke, og derfor kan Coop fjerne 169 ton plast fra køledisken og årligt reducere CO2-udledningen med 539 ton.
Coop er først til at introducere flowpack-emballage i Danmark (Foto: Coop Danmark)

Forbrugerne skal snart vænne sig til et nyt udseende på indpakningen af hakkekød i Coops butikker.

Fra uge 34 skifter Coop nemlig kødbakker ud med såkaldt ”flowpack”-emballage. Det er en sammensvejset, tynd plastpose, som forbrugeren måske kender fra svenske supermarkeder.

I Danmark bliver Coop først til at indføre flowpack.

Sparer 169 ton plast om året

Der er 70 procent mindre plast i flowpack-indpakning sammenlignet med den traditionelle kødbakke. Så med skiftet fjerner Coop 169 ton plast om året i reduceret emballage. Thomas Roland, chef for kvalitet og ansvarlighed i Coop, siger:

”Skiftet til flowpack reducerer vores samlede mængde af plastemballage betragteligt. Det glæder jeg mig over. Jeg håber, at forbrugerne vil tage godt imod de nye poser, og at de hurtigt vænner sig til, at så tynd en pose faktisk er lige så god til at beskytte varen, som de gamle bakker.”

Emballagen er både lettere og mere sorteringsvenlig, da den fylder mindre i skraldespanden, forklarer Thomas Roland.

Den nye indpakning kommer i alle Coops butikker, det vil sige Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. I uge 34 bliver hakket oksekød i flowpack introduceret, og i uge 37 lander hakket kalv/gris i køledisken.

Hakket kylling undtaget

Over 90% af det hakkede kød, Coop sælger, vil blive pakket i de nye flowpack-poser. Kun hakket kylling, hakkekød fra Irma, Bornholmergris og Poppelgris vil forsat komme i de traditionelle kødbakker.

Flowpacks er fremstillet af plast, som er let at genanvende.

Total
0
Shares
Related Posts
Read More

Dansk støtte på 785 mio. kr. til Afrikas udvikling

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen har i dag annonceret et nyt dansk bidrag på 785 mio. kr. til Den Afrikanske Udviklingsfond. Danmark giver 785 millioner kr. til grøn omstilling og el i Afrika.