• Annoncering
  • Kontakt Os
No Result
View All Result
Hayat
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Sport
  • Kultur
  • Arrangementer
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Sport
  • Kultur
  • Arrangementer
No Result
View All Result
Hayat

Hjemmeværnet fejrer 75-års jubilæum

by Hayat
21. marts 2024
in Danmark
Reading Time: 2 mins read

Den 1. april er det 75 år siden, at modstandsbevægelsens indsats under 2. Verdenskrig og kampen for frihed resulterede i dannelsen af et statsligt hjemmeværn. Igennem 75 år har Hjemmeværnet været med til at passe på Danmark og sikre landets frihed.

Hjemmeværnets jubilæum markeres den 3. april 2024 med en parade foran Frihedsmuseet, hvor organisationens rige historie fejres med taler og overrækkelse af medaljer.

[Annonce] Billige lån online: Klik og sammenlign blandt flere banker

I løbet af arrangementet vil Hendes Majestæt Dronningen overrække et 75-års anciennitetstegn til Hjemmeværnets sidste tilbageværende oprindelige medlem.

Fra modstandsbevægelse til hjemmeværn

I kølvandet på Danmarks befrielse i 1945 stillede modstandsbevægelsen krav om dannelsen af et hjemmeværn, der skulle være en central del af det danske forsvar.

[Artiklen fortsætter efter annoncen.]

Resultatet af dette krav blev i første omgang, at der i perioden 1945 til 1946 blev oprettet en række hjemmeværnsforeninger. Hjemmeværnsloven blev vedtaget i Folketinget i 1948, men først i 1949 blev det statslige hjemmeværn stiftet – og lagde derved grundstenene for den organisation, vi kender i dag.

Hjemmeværnet er, som den første kommitterede for Hjemmeværnet, Frode Jakobsen, udtrykte det: ”Modstandsbevægelsens ægtefødte søn”. Det er denne historie og Danmarks frihed, vi fejrer den 3. april.

[Annonce] Klik og find den bedste og billigste forsikring, helt uforpligtende

Et stort jubilæumsår

Der bliver i løbet af 2024 afholdt en række arrangementer, hvor Hjemmeværnets 75-års jubilæum markeres.

I juli afholdes der et arrangement på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, hvor temaet vil være fejring af ”Hjemmeværnet anno 2024”. Her forventes cheferne for en række udenlandske hjemmeværn/samarbejdspartnere at deltage.

[Artiklen fortsætter efter annoncen.]

Senere på året afholdes der en større øvelse i nærheden af Korsør, hvor Hjemmeværnets fremtid sættes i fokus.

Om Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation og en del af det samlede danske forsvar. Hjemmeværnet består af ca. 13.000 aktive soldater og 30.000 i reserven, som årligt bidrager med ca. to mio. frivillige timer.

[Annonce] Få 1000 Mbit fibernet til kun 99,- Klik og se hvilket tilbud du kan få!

Hjemmeværnet styrker forsvaret, politiet, beredskabet og en række andre myndigheder i deres opgaveløsning. Hjemmeværnets frivillige soldater løser bl.a. opgaver inden for Host Nation Support, når allierede styrker eller materiel skal transporteres gennem Danmark, ligesom de styrker forsvaret med farvandsovervågning, bevogtning på land og observationer fra luften.

Desuden støtter de frivillige soldater med fx søredning, afspærring af gerningssteder og eftersøgning af forsvundne personer. Hjemmeværnet deltager også i internationale missioner, bl.a. i Kosovo.

[Artiklen fortsætter efter annoncen.]

Her kan din annonce vises! Klik på linket og hør mere om Annoncering på Hayat.

  • Annoncering
  • Kontakt Os

© 2025 Hayat

No Result
View All Result
  • Annoncering
  • Hayat
  • Kontakt Os

© 2025 Hayat