• Om Hayat
  • Annoncering
  • Kontakt Os
  • Hayat Türkçe
  • Hayat English
lørdag, 6. juni 2026
No Result
View All Result
Hayat
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Kultur
  • Arrangementer
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Kultur
  • Arrangementer
No Result
View All Result
Hayat
No Result
View All Result

Hayat » Danmark » DRC: Ukrainske flygtninge skal tilbydes varige løsninger

DRC: Ukrainske flygtninge skal tilbydes varige løsninger

Mange ukrainske flygtninge er faldet godt til i Danmark. Og nu hvor krigen går ind i sit tredje år, er det tid til at veksle den enorme folkelige og politiske velvilje til at modtage ukrainerne til mere varige løsninger.

by Hayat
24. februar 2024 - 13:25 - Updated on 1. juni 2026 - 02:16
in Danmark
0

Mange ukrainske flygtninge er faldet godt til i Danmark. Og nu hvor krigen går ind i sit tredje år, er det tid til at veksle den enorme folkelige og politiske velvilje til at modtage ukrainerne til mere varige løsninger.

Krigen i Ukraine går nu ind i sit tredje år. Desværre er der ikke umiddelbart udsigt til fred, og selv hvis der bliver fred, vil der være et enormt genopbygningsarbejde.

”Vi kan lige så godt forberede os på, at ukrainerne kommer til at være her i længere tid, og det er på tide at overveje nye modeller for, hvad der skal ske. Nye veje, som tilbyder forskellige løsninger og fremtidsscenarier, hvoraf nogle også peger frem mod flere år i Danmark. Det kunne være arbejdstilladelser, studietilladelser eller længerevarende beskyttelse via forlængelse af særloven,” siger Kenneth Flex, direktør i Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Lige nu er opholdsgrundlaget og fremtidsperspektivet for de ukrainske flygtninge så spinkelt, som det kan blive. Indtil videre har de opholdstilladelse i Danmark til marts 2025.

Bekymringer om opholdstilladelse fylder

Ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet vil seks ud af ti ukrainske flygtninge gerne blive i Danmark, selv hvis der bliver fred i Ukraine.

Det skyldes i høj grad overvejelser om, hvor man vil have noget at leve af, og hvor man vil kunne give sine børn en fremtid med muligheder. Det viser erfaringer fra DRC Dansk Flygtningehjælp.

”Samtidig handler det om at have mistet troen på Ukraine i lang tid fremover. Men for nogen handler ønsket om at blive i Danmark også om, at de har fundet sig til rette her, på trods af sorgen og savnet af det derhjemme,” siger direktør Kenneth Flex.

Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser også, at bekymringer om opholdstilladelse er noget, der fylder. For hver femte er frygten for at blive sendt tilbage til Ukraine det største problem. Og totalt set er der tale om det næststørste problem for de ukrainske flygtninge, viser undersøgelsen.

”Bekymringer om opholdstilladelse fylder rigtig meget både blandt ukrainerne og andre flygtninge. Og når uvisheden står på i længere tid, tærer det mentalt og nedbryder mennesker,” siger han.

Skal både lære dansk og rejse hjem

Lige nu befinder de ukrainske flygtninge sig i et limbo. Et limbo hvor de, uanset om de ser deres fremtid her eller i Ukraine, ikke kan vende hjem. Og et limbo hvor de på samme tid skal håndtere to modsatrettede krav.

På den ene side et krav om både at være klar til at rejse hjem, og på den anden side et krav om at integrere sig og lære dansk, være i beskæftigelse og lade børnene følge undervisningen i en normal dansk skoleklasse.

”Giver vi ikke de ukrainske flygtninge mere sikkerhed for fremtiden, risikerer vi at tabe dem mellem to stole, hvor de hverken kan vende tilbage til Ukraine eller har ro til at få det fodfæste i Danmark, der skal til for at klare sig på længere sigt,” siger Kenneth Flex.

Tags: DRC Dansk FlygtningehjælpKenneth Flex

Related Posts

Sidste chance: 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse 31. maj 2026

Nu er de gamle sedler ugyldige: Over 21 milliarder kroner er afleveret

Hver tredje butikstyv er udlænding: Færre og færre udvises

Hver tredje butikstyv er udlænding: Færre og færre udvises

Ombudsmanden går ind i anbringelsessager efter alvorlig kritik

Ombudsmanden går ind i anbringelsessager efter alvorlig kritik

22-årsreglen: Flere unge risikerer at miste dansk statsborgerskab

22-årsreglen: Flere unge risikerer at miste dansk statsborgerskab

Vandprisen er steget 40 procent – sådan sparer du 15.000 kroner årligt

Vandprisen er steget 40 procent – sådan sparer du 15.000 kroner årligt

Sidste chance: 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse 31. maj 2026

Sidste chance: 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse 31. maj 2026

Oliepriser får folk til at hamstre pakkerejser – især til Tyrkiet og Egypten

Oliepriser får folk til at hamstre pakkerejser – især til Tyrkiet og Egypten

Økodag 2026 tiltrak 125.000 gæster landet over

Økodag 2026 tiltrak 125.000 gæster landet over

  • Hayat
  • Seneste Nyheder
  • Om Hayat
  • Annoncering
  • GDPR
  • Cookiepolitik
  • Privatlivspolitik
  • Kontakt Os
  • Türkçe

© 2026 Hayat

No Result
View All Result
  • Hayat
  • København
  • Hovedstaden
  • Lokalt
    • Aalborg
    • Aarhus
    • Odense
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Økonomi
  • Internationalt
  • Kultur
  • Sport
  • Underholdning
  • Rejser
  • Arrangementer
  • Om Hayat
  • Annoncering
  • Kontakt Os

© 2026 Hayat