Forbuddet betyder, at børn og unge ikke længere må tolke i situationer som fx skole-hjem-samtaler, møder i jobcentret eller samtaler med sundhedsmyndighederne.
Det gælder på tværs af den offentlige sektor – blandt andet på børne-, undervisnings-, social-, beskæftigelses- og æld-reområdet – og også for private aktører, der løser opgaver for det of-fentlige, som fx frie grundskoler, private daginstitutioner og sprogcentre.
Bredt flertal i Folketinget
“Det her handler om at tage børn og deres barndom alvorligt. Det er ikke rimeligt, at børn skal bære ansvaret for at tolke i svære samtaler om alt fra skilsmisse til sygdom og økonomi. Det ansvar hører hjemme hos de voksne – og hos myndighederne. Vi har valgt at tage børnenes parti,” siger Undervisnings- og børneminister Mattias Tesfaye.
Lovændringen udspringer af en aftale fra 2022 mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget: Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.
Undtagelser i akutte situationer
Forbuddet rummer mulighed for undtagelser i akutte situationer eller ved helt uproblematiske og dagligdags tolkeopgaver. Det vil altid være den ansvarlige medarbejder, der konkret vurderer, om det er forsvarligt at lade en person under 18 år tolke.
Kommunerne vil ikke modtage økonomisk kompensation som følge af lovændringen, da det allerede i dag er deres ansvar at sikre, at kommunikationen med borgerne fungerer – uden brug af børnetolke.
Forbuddet blev vedtaget d. 6. maj og træder i kraft 1. juli 2025.
