• Om Hayat
  • Annoncér med Hayat
  • Kontakt Hayat
  • Hayat in English
  • Hayat Türkçe
No Result
View All Result
Hayat
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Kultur
  • Arrangementer
  • Hayat
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Lokalt
  • Internationalt
  • Kultur
  • Arrangementer
No Result
View All Result
Hayat

Hayat » Danmark » Tjek din Lotto-kupon: Historisk milliongevinst er landet i Viby

Tjek din Lotto-kupon: Historisk milliongevinst er landet i Viby

En heldig Lotto-spiller, der har købt sin kupon i Føtex Viby, er blevet Lotto-millionær nummer 4.000 og vinder fire millioner kroner. Vinderen har endnu ikke meldt sig, oplyser Danske Spil.

by Hayat
14. juni 2026 - 13:10
in Danmark
Reading Time: 2 mins read
En Lotto-kupon købt i Føtex Viby har gjort en heldig spiller til Lotto-millionær nummer 4.000 med en gevinst på fire millioner kroner. (Foto: Danske Spil)

En Lotto-kupon købt i Føtex Viby har gjort en heldig spiller til Lotto-millionær nummer 4.000 med en gevinst på fire millioner kroner. (Foto: Danske Spil)

Fem heldige danskere kan søndag morgen gå til bageren som nyslåede millionærer – og én af dem med en ny titel: Lotto-millionær nummer 4.000.

Lørdag aften blev der – ligesom hver eneste lørdag siden oktober 1989 – trukket vindertal og tillægstal i Danske Spils Lotto. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det særlige ved denne trækning er, at en af aftenens heldige vindere, ud over milliongevinsten, også kan kalde sig Lotto-millionær nummer 4.000.

Hele tre spillere ramte førstepræmien i lørdagens trækning. De deler puljen og vinder hver fire millioner skattefrie kroner.

En af de tre kuponer er købt hos Føtex Viby i Viby Centret. Netop den kupon udløser titlen som Lotto-millionær nummer 4.000. Vinderen ved det dog endnu ikke.

“Det er næsten ikke til at forstå, at 4.000 danskere er blevet millionærer takket være Lotto. Først og fremmest skal der lyde et kæmpe tillykke til alle aftenens vindere. Hos Danske Spil er vi på samme tid ydmyge og stolte over, at Lotto har kunnet samle danskerne om drømmen om at vinde siden begyndelsen i 1989, og 4.000 millionærer er en stor milepæl, som vi godt lige kan stoppe op og beundre. Men ikke for længe, for næste lørdag kommer der igen mindst to nye millionærer, og så er vi hastigt på vej videre mod næste jubilæum,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

Lørdagens Lotto-trækning skabte fem nye millionærer – heriblandt den historiske millionær nummer 4.000. (Foto: Danske Spil)

Flere nye millionærer

Ud over Lotto-millionær nummer 4.000 blev yderligere fire danskere millionærer ved lørdagens Lotto-trækning.

To andre spillere ramte også førstepræmien og vinder dermed fire millioner kroner hver. Den ene kupon er købt hos Bog & Idé i Asnæs, mens den anden vinder har spillet via mobilen og kommer fra Næstved Kommune.

Derudover blev der som altid fundet to nye millionærer i Millionærchancen, hvor der hver uge trækkes lod blandt alle spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. Hver uge vinder to heldige danskere én million kroner.

Vinderne i Millionærchancen

  • Den ene vinder har spillet via abonnement og kommer fra Sydsjælland.
  • Den anden vinder har spillet via mobilen og kommer fra Vestsjælland.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne og opfordrer derfor alle, der har spillet Lotto, til at tjekke deres kuponer en ekstra gang.

Vindertal – lørdag i uge 24 – 2026

3, 7, 13, 15, 26, 29, 31

Tillægstal – lørdag i uge 24 – 2026

34

Tags: Danske SpilLottoLotto millionærMalene Mølgaard
  • Hayat
  • Seneste Nyheder
  • Om Hayat
  • Annoncér med Hayat
  • GDPR
  • Cookiepolitik
  • Privatlivspolitik
  • Kontakt Hayat
  • Hayat in English
  • Hayat Türkçe

© 2026 Hayat

No Result
View All Result
  • Hayat
  • København
  • Hovedstaden
  • Lokalt
    • Aalborg
    • Aarhus
    • Odense
  • Danmark
  • Erhverv
  • Politik
  • Økonomi
  • Internationalt
  • Kultur
  • Sport
  • Underholdning
  • Rejser
  • Arrangementer
  • Om Hayat
  • Annoncér med Hayat
  • Kontakt Hayat
  • Hayat in English
  • Hayat Türkçe

© 2026 Hayat