162 mio. timer om året svarende til 83.500 fuldtidsstillinger og en omkostning på 53 mia. kr. Det er, hvad bureaukratiet koster de danske SMV’er, som i gennemsnit bruger 7,4 timer om ugen på administrative byrder.
Det viser en helt ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark baseret på svar fra 1.166 virksomheder.
Bureaukratiet kommer helt bogstaveligt med en kæmpe regning, som landets små og mellemstore virksomheder betaler dag efter dag, uge efter uge. Byrderne suger tid, penge og virkelyst ud af virksomhederne, som kunne være brugt på kunder, medarbejdere, salg og udvikling. Det her er et nødråb fra SMV’erne: Vi har nået smertegrænsen nu og har virkelig brug for politisk handling for at komme problemet til livs, siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Mere papirarbejde, mindre tid til forretning
Ifølge analysen oplever 54 pct. af SMV’erne, at bureaukrati begrænser deres muligheder for vækst og udvikling. Samtidig peger 39 pct. på administrative byrder som en af de største barrierer for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder. Byrderne er dermed den største bremse for vækst foran bl.a. skatte- og afgiftstryk, mangel på arbejdskraft og global usikkerhed.
Det her handler ikke bare om lidt irritation over bøvl. Det her handler om en bremse på vækst, arbejdspladser og konkurrencekraft, siger Jakob Brandt.
Reglerne rammer især de små virksomheder hårdt. Store virksomheder kan ansætte specialister til at håndtere kravene, mens opgaven i SMV’er lander direkte hos ejeren eller andre nøglemedarbejdere ved siden af den daglige drift.
Reglerne er ofte de samme, uanset om man har to eller to hundrede ansatte. Men byrden er ikke den samme. Det er bredt anerkendt, at de store virksomheder med HR- og complianceafdelinger langt lettere kan fordele byrderne og ansætte sig ud af dem. For de små virksomheder rammer bureaukratiet langt hårdere, fordi det tager tid direkte fra dem, der også skal drive forretningen. Typisk ender aben hos ejerlederen. Nogle drejer nøglen om. Den urimelighed kræver politisk fokus, siger Jakob Brandt.
Erhvervslivet vil se resultater hurtigere
SMVdanmark ser meget positivt på, at den nye regering, med Martin Lidegaard som minister for erhverv og konkurrencekraft i spidsen, har sat et mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. frem mod 2035. Men ambitionen bør både fremrykkes og styrkes.
Vi har brug for mere end langsigtede ambitioner. Vi har brug for politisk handlekraft og prioritering. Det her skal allerøverst på dosmersedlen. Virksomhederne skal kunne mærke konkrete lettelser hurtigst muligt. Målet for SMV’erne bør også hæves til 35 pct., så det afspejler, at de små rammes hårdere, siger Jakob Brandt.
SMVdanmark foreslår samtidig, at regeringens mål forankres hos en ansvarlig minister med pligt til løbende opfølgning og dokumentation af fremskridt. Derudover bør der indføres et omkostningsstop for nye administrative byrder, så nye regler som udgangspunkt ikke pålægger virksomhederne nye omkostninger uden tilsvarende lettelser eller forenklinger.
Vi har brug for et grundlæggende opgør med den måde, vi laver regler på. Nye krav skal være enkle, proportionale og tage udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed. Hvis vi mener det alvorligt med vækst og konkurrenceevne, så er vi nødt til at have en helt anden tilgang til det bureaukrati, der holder virksomhederne tilbage, siger Jakob Brandt.
Bilbranchen topper listen over belastede brancher
Analysen viser, at særligt virksomheder inden for handel, reparation og vedligeholdelse af biler oplever de administrative byrder som en væsentlig hæmsko for vækst. Her angiver 52 pct. af virksomhederne, at administrative byrder er en af deres største udviklingsbarrierer.
Også kultur og fritid (50 pct.), revision, skatterådgivning og finansielle ydelser (49 pct.) samt engroshandel (49 pct.) ligger helt i top blandt de brancher, der føler sig mest belastet af bureaukratiet.
Tallene indikerer, at bureaukratiet rammer nogle SMV’er hårdere end andre. Det handler om, at de mest udsatte brancher er underlagt et komplekst net af regler, dokumentationskrav og indberetninger. Men det kan også handle om, at man inden for for eksempel klassiske håndværksfag ikke har papirarbejde som en naturlig kernekompetence, og det derfor kommer til at blive mere tidskrævende at håndtere, siger Jakob Brandt.