Udenlandske statsborgere fylder markant i sager om butikstyveri i Danmark. De er klart overrepræsenterede, de samme lande går igen år efter år – og samtidig bliver en faldende andel udvist. Det viser en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
Hver tredje dømte tyv er udlænding
Mere end hver tredje person, der får en fældende strafferetlig afgørelse for butikstyveri i Danmark, er udenlandsk statsborger. Til sammenligning udgør udenlandske statsborgere kun omkring hver femte af alle personer, der modtager en fældende strafferetlig afgørelse generelt.
Det viser en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
“Det her er ikke en detalje i statistikken. Når udenlandske statsborgere fylder markant mere blandt dømte butikstyve end i kriminalitetsstatistikken generelt, er der tale om et mønster, som myndighederne er nødt til at tage alvorligt,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.
Udviklingen eksploderer
Analysen viser, at andelen af udenlandske butikstyve er steget markant over tid.
I 1995 udgjorde udenlandske statsborgere under hver femte af de personer, der fik en fældende strafferetlig afgørelse for butikstyveri. I dag udgør de mere end hver tredje.
“Det er bekymrende, at udviklingen har stået på så længe. Butikstyveri er i stigende grad også et grænseoverskridende kriminalitetsproblem, og det kræver en mere målrettet indsats,” siger Jannick Nytoft.
Her kommer tyvene fra
Der tegner sig også et tydeligt mønster i, hvor de udenlandske butikstyve kommer fra.
Rumænien ligger konsekvent i toppen af statistikken. Samtidig går lande som Polen, Litauen, Iran, Irak og Somalia igen blandt de mest repræsenterede nationaliteter. Sverige optræder også på top-10-listen i seks ud af syv år.
“Langt de fleste udlændinge i Danmark begår selvfølgelig ikke kriminalitet. Men når de samme lande gang på gang optræder i statistikkerne, bør det føre til en mere målrettet indsats – både i Danmark og i samarbejdet med de relevante lande,” siger Jannick Nytoft.
Hver tredje bøde bliver aldrig betalt
Analysen peger samtidig på, at sanktionerne over for udenlandske butikstyve ofte har begrænset effekt.
I 2024 blev ca. 41 procent af bøderne for butikstyveri samlet set betalt direkte til politiet. For udenlandske statsborgere var andelen kun omkring 35 procent.
“Hvis en butikstyv tages på fersk gerning, men bøden ikke bliver betalt, mister sanktionen noget af sin virkning. Det er svært at forklare de butikker og medarbejdere, der står med problemet i hverdagen,” siger Jannick Nytoft.
Færre og færre udvises
I den hårdere ende kan udenlandske butikstyve blive udvist af Danmark. Men det sker relativt sjældent – og andelen er faldende.
I 2019 blev 234 udenlandske statsborgere udvist som følge af butikstyveri. I 2024 var tallet faldet til 168. Målt som andel af de udenlandske butikstyve er udvisningerne faldet fra ca. 6,6 procent i 2019 til ca. 4,6 procent i 2024.
“Når kun et fåtal af de udenlandske butikstyve bliver udvist, og når bøderne samtidig ofte ikke betales direkte, risikerer vi, at konsekvensen bliver for svag. Det sender et forkert signal til dem, der gentagne gange rammer danske butikker,” siger Jannick Nytoft.
Fakta fra analysen
- Ca. 35 procent af personer med fældende strafferetlig afgørelse for butikstyveri i 2024 var udenlandske statsborgere
- Udenlandske statsborgere udgør til sammenligning ca. 19 procent af alle personer med fældende strafferetlig afgørelse
- I 1995 var andelen af udenlandske statsborgere blandt dømte butikstyve under 20 procent
- Rumænien topper statistikken år efter år
- Polen, Litauen, Iran, Irak og Somalia går konsekvent igen i top-10
- Kun omkring 35 procent af bøderne til udenlandske butikstyve betales direkte
- Antallet af udvisninger som følge af butikstyveri faldt fra 234 i 2019 til 168 i 2024
- Andelen af udenlandske butikstyve, der udvises, er faldet fra ca. 6,6 procent i 2019 til ca. 4,6 procent i 2024.
Forbrugerne betaler prisen
DSK understreger, at butikstyveri samlet set er et voksende problem for dansk detailhandel og dagligvarehandel.
I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier i Danmark. Det svarer til 74 anmeldelser om dagen og en stigning på 76 procent på fem år. Samtidig vurderer DSK, at butikstyverier koster dagligvarehandlen over 2 milliarder kroner om året – og dertil kommer store udgifter til sikring, vagter, overvågning og aflåsning af varer.
“Butikstyveri er ikke offerløst. Det skaber utryghed for medarbejdere, koster butikkerne dyrt og betyder, at flere varer ender bag lås og slå. I sidste ende betaler både butikker og kunder prisen,” siger Jannick Nytoft.
DSK opfordrer derfor til en mere konsekvent indsats mod udenlandske butikstyve, herunder bedre inddrivelse af bøder, mere målrettet brug af udvisning og et tættere samarbejde mellem politi, udlændingemyndigheder og detailhandel.
