Twin Motor-varianterne af den fuldelektriske ES90 er nu landet i Danmark og udvider modelprogrammet med nye stærke alternativer. Ud over standardversionen introduceres både Twin Motor og Twin Motor Performance, der kombinerer høj ydelse med lang rækkevidde og hurtig opladning. Samtidig lanceres den nye eksteriørfarve Forest Lake, som nu for første gang fås til ES90.
Twin Motor yder 456 hk, mens Performance-udgaven leverer op til 680 hk. Begge varianter har en rækkevidde på op til 687 km (WLTP) og kan lynlade med op til 350 kW. Single Motor-versionen yder 333 hk og understøtter opladning op til 310 kW. Alle varianter er baseret på 800V-teknologi, hvilket muliggør opladning af op til 290 km rækkevidde på cirka 10 minutter og 10–80 % på omkring 22 minutter under optimale forhold.
3 hurtige facts
ES90 blev den første Volvo med 800V-teknologi.
Modellen er baseret på SPA2-platformen, som den deler med EX90.
Designmæssigt henter den bl.a. inspiration fra Volvo 780, der kom i 1985
ES90 har fokus på komfort med en støjsvag kabine og luftaffjedring, der sikrer en behagelig køreoplevelse. Bilen kan desuden trække op til 2.000 kg. Sikkerheden er i top med førerassistentsystemer som Pilot Assist og Park Pilot Assist som standard. Ultra-udgaven byder på premiumudstyr som panoramaglastag, massage i sæderne og avancerede LED-forlygter.
