Lejerne er under stigende pres fra høje huslejer, og nu kan et politisk flertal være på vej til at gribe ind. Socialdemokratiet åbner for at se på et huslejeloft – og sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet kan der tegne sig et flertal efter et kommende folketingsvalg.
Baggrunden er markante stigninger i huslejeniveauet. Ifølge tal fra EjendomDanmark er huslejerne i private lejeboliger steget med omkring 40 procent siden 2018 – og det er renset for inflation. Særligt i de største byer fortsætter stigningerne.
Omkring 200.000 nyere private lejeboliger er i dag uden loft over huslejen. Her kan udlejere frit fastsætte prisen, og det rammer især lejere i København, Aarhus og omegnskommunerne.
– Vi er åbne for at drøfte nye tiltag, som skal sikre, at vi fortsat har lejeboliger, der er til at betale, lyder det fra Socialdemokratiet i en rundspørge fra Lejernes LO.
Hos Lejernes LO er der opbakning til udmeldingen. Organisationen peger på, at almindelige lønmodtagere i stigende grad presses ud af byerne.
– Et loft over lejen i de dyreste boliger vil kunne give tryghed for mange lejere, siger formand Helene Toxværd.
Op mod 16.000 kroner i husleje
Et konkret eksempel er en enlig pædagog med to børn, der har omkring 21.000 kroner udbetalt om måneden, men betaler op mod 16.000 kroner i husleje for en treværelses lejlighed i hovedstadsområdet.
Flere partier ønsker nu et egentligt loft over huslejen – også i nyere boliger. SF, Enhedslisten og Alternativet svarer klart ja til regulering, mens Socialdemokratiet holder døren åben.
Men spørgsmålet deler Folketinget. Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afviser et huslejeloft og advarer mod konsekvenserne.
Kritikerne mener, at regulering kan gøre det mindre attraktivt at investere i nye boliger. Det kan i sidste ende føre til færre nybyggerier og forværre boligmanglen i de største byer.
Samtidig er der også debat om, hvorvidt lejere skal kompenseres for boligejernes skattefordele. Her er der opbakning fra flere partier – men ikke fra Socialdemokratiet, der kalder en direkte kompensation for for kompleks.
Dermed tegner der sig en klassisk politisk konflikt: Skal stigende huslejer bremses med indgreb – eller risikerer det at gøre problemet endnu større?
2,2 mio. bor til leje
Omkring 2,2 mio. mennesker i Danmark bor til leje fordelt på cirka 1,35 mio. boliger, ifølge Lejernes Landsorganisation.
Seks ud af ti lejere er bekymrede for stigende huslejer, og mere end halvdelen føler sig utrygge ved udviklingen.