De opdaterede mRNA covid-19-vacciner, som blev tilbudt i efteråret 2024, yder en høj grad af beskyttelse mod alvorlig sygdom og død – også over for de nyere SARS-CoV-2-varianter KP.3.1.1 og XEC, som dominerede smittebilledet i vintersæsonen 2024/2025. Det viser et nyt dansk studie fra Statens Serum Institut (SSI).
Vaccinerne, lavet af Pfizer-BioNTech og Moderna, som blev opdateret til at rette sig særligt mod JN.1-varianten, blev blandt andet tilbudt personer over 65 år.
“Vi fandt, at vaccinerne gav en stærk og vedvarende beskyttelse mod covid-19-relateret indlæggelse og død i op til fire måneder efter vaccination,” siger epidemiolog og biostatistiker ved SSI Christian Holm Hansen, som ledte studiet.
Studiet omfattede knap 900.000 personer over 65 år, som alle tidligere havde modtaget en primær vaccinationsserie i 2021, og en XBB.1.5-opdateret booster i vintersæsonen 2023/2024. Resultaterne viste en vaccineeffektivitet mod indlæggelse på 70,2 procent for Pfizer-vaccinen og 84,9 procent for Moderna. Beskyttelsen mod dødsfald inden for 30 dage efter en positiv test var henholdsvis 76,2 procent og 95,8 procent.
Robust beskyttelse
Effekten mod de specifikke varianter KP.3.1.1 og XEC blev også undersøgt for Pfizer-vaccinen. Her blev vaccineeffektiviteten mod indlæggelse estimeret til 71,7 procent og 76,8 procent afhængigt af varianten. Studiet viste desuden, at beskyttelsen mod dødsfald efter infektion med de nye varianter ligeledes var høj.
“Selvom de nye varianter genetisk adskiller sig lidt fra den oprindelige JN.1-variant, som vaccinerne er rettet imod, ser vi stadig en robust beskyttelse mod alvorlige sygdomsforløb. Det tyder på, at vaccinerne fremkalder et bredt immunrespons, som også dækker nyere mutationer,” forklarer Christian Holm Hansen.
Der blev ikke fundet tegn på væsentlig aftagende vaccineeffektivitet i løbet af de fire måneder, som studiet dækkede.
“Det er positivt, at beskyttelsen holder over tid, særligt i en ældre befolkning, hvor risikoen for alvorlig sygdom er strørst,” siger Christian Holm Hansen.
Første studie af sin art
Selvom vaccineeffektiviteten ikke er helt ens for Pfizer- og Moderna-vaccinen, bør forskellen i de estimerede niveauer fortolkes med forsigtighed.
Modtagerne af Moderna-vaccinen, som kun udgjorde cirka 10 procent, deltog samtidig i et influenzavaccine-trial og adskilte sig på flere måder fra de øvrige personer i undersøgelsen. De havde bl.a. en lidt lavere gennemsnitsalder og blev generelt vaccineret lidt tidligere.
Derudover var antallet af covid-19-hospitaliseringer blandt Moderna-vaccinerede relativt lavt, hvilket giver større statistisk usikkerhed. Derfor kan den observerede forskel skyldes tilfældigheder eller bagvedliggende forskelle i grupperne frem for en reel forskel i vacciners effektivitet.
Studiet er baseret på omfattende koblinger af danske sundhedsregistre, herunder vaccinationsdata, hospitalsindlæggelser og dødsfald, samt virusgenomsekventering. Det er det første studie, der isoleret vurderer effekten af de JN.1-opdaterede vacciner mod covid-19-relateret hospitalisering og død.
Studiet, som afventer peer-review, er netop offentliggjort som preprint (link) og bidrager til den voksende evidens for, at regelmæssige opdateringer af covid-19-vaccinerne fortsat spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af alvorlig sygdom hos særligt udsatte, heriblandt den ældre befolkning.